Afstress dig selv uden hokus pokus, ved hjælp af enkle midler, uden at det koster en øre.

Stress er i dag blevet en helt almindelig hverdagssygdom. Vi lever i et samfund, hvor man skal løbe stærkere, tjene flere penge, opfylde andre menneskers større og større krav, vi bliver mere eller mindre overvåget på arbejdspladsen i alle ender og kanter, bliver overrendt med reklamer der siger "køb dit og køb dat". Kort sagt; vi bestemmer ikke selv, hvordan vores liv skal forme sig.   

Her er nogle små tips, til hvordan man eventuelt kan afstresse sig selv:

Der er mange måder at afstresse sig selv på. Nogle gør det i fitnesscentre (koster penge), andre lader sig underholde med eventuelt at gå i biografen eller teateret, og nogle sætter sig bare foran fjernsynet, eller tager på en anstrengende løbetur, eller nogle går hver dag til forskellige aftenskolekurser. Der kan godt være en form for afstressning i det øjeblik, man praktiserer alle disse ting, men bagefter opstår igen de samme problemer som man havde dagen før.

Tips nr. 1:      Om at stimulere sine egne sanser, i stedet for at lade andre bestemme hvad man gør til daglig:                             Har du nogensinde prøvet at mærke duften og stilheden ved at gå lige så stille i en park, nede ved vandet, eller i en skov, i stedet for at løbe rundt uden at sanse det der er omkring dig? Lytte til fuglene, nyde naturens farver, høre og se vandenes vuggende rytme, mærke duften af den friske luft: Naturens egen stressmedicin!       Det er selvfølgelig ikke hver dag, man har tid til dette, men jo tiere man tager sig tid til at nyde moder naturs gratis stressmedicin, jo bedre og længere tid vil den virke på dit system.

Tips nr. 2:    Jeg har ikke tid til at gå ud i naturen, hvad gør jeg så?    Dette er et spørgsmål, mange mennesker i dagens samfund er nødt til at stille sig selv. Men selv for den mest travle, er der en mulighed for at afhjælpe en lille smule på stressniveauet. Dette tager ikke ret lang tid, men bør gøres flere gange dagligt:

a)    Hold ti minutters pause, hvor du sætter dig godt til rette (hvor du sidder godt afslappet), imens du siger en positiv sætning til dig selv, -for eksempel; "Jeg slapper nu helt af i min krop, så alle mine bekymringer forsvinder som dug for solen." Gentag dette (eller en anden positiv sætning, du selv finder på) i cirka ti minutter op til flere gange dagligt. Dette kaldes for at lave et mantra.

b)    Mit arbejde giver mig ingen mulighed for at tage nogen form for pause, hvad gør jeg så?    Da er der en mulighed for at bruge en halv time inden man falder i søvn.    1:    Sæt et stykke stille afslappende musik på din cd-afspiller (gerne Mozart eller Vivaldis årstider), læg dig godt til rette ned på sofaen eller i sengen og sig til dig selv: "Hele min krop er nu helt afslappet, og alle mine bekymringer forsvinder",  (eller en anden positiv sætning, du selv finder på).

Denne form for afslapning er en slags selvsuggestion (en simpel form for meditation), som alle kan tage del i. Det er en myte, at det kun er nogle få mennesker der er i stand til at meditere, og at det kun virker hvis man sidder i en bestemt besværlig stilling.

 

Denne artikel er skrevet af http://galleribetty.biz Skriv til os angående artiklens indhold, eller spørg, hvis du er i tvivl om noget på: galleribetty@galleribetty.biz

Galleri Betty har kapacitet og mulighed for at afholde afstressende samarbejdskurser ved hjælp af forskellig kreativ udfoldelse, hvor man i stedet for at udfordre det fandenivoldske jeg, bruger den musisk/ kreative side af sig selv. Disse kurser er et godt alternativ til de forskellige overlevelseskurser, hvor ens personlige grænser bliver afprøvet fysisk i stedet for psykisk. Vores kurser er: sjove, udfordrende, spændende, kreativt grænseoverskridende, udviklende, afstressende, samarbejdende...............Et problem kan altid løses ved hjælp af kreativ tankegang.

TILBAGE TIL ARTIKLER